Close

Opråb til branchen

Krisen har resulteret i alt for mange uskarpe profiler
Rigtigt mange danske virksomheder har gennem finanskrisen sat alle kræfter ind på at tilpasse og trimme organisation, ydelser, produkter og procedurer, men har i processen glemt at udvikle og pleje virksomhedens kommunikationsplatform. Det er synd. Dyrt betalte hjemmesider sander til og afspejler ikke virksomheden, som den ser ud i dag. Gamle budskaber, visuelle identiteter, der trænger til opdatering og forkerte mediemix er virkeligheden hos alt for mange erhvervsvirksomheder i dagens Danmark. Heldigvis er der flere og flere kunder, der har fået øjnene op for problemet, og som ønsker at få gjort noget ved det. Men mange er usikre på, hvordan de skal gribe det an.

Brændt barn skyer ilden
Vi møder desværre mange virksomheder, der i de glade opgangstider har brændt fingrene på dyre bureauoplæg, som viste sig at være uden substans. Det har skabt en naturlig og sund skepsis overfor os, der arbejder med udvikling af virksomhedsprofiler og identiteter. Derfor dette opråb til vores egen branche:

OPRÅB:
Det er bureauernes forbandede pligt at vise vejen. Vi skal gøre det overskueligt og overkommeligt for kunderne at få det rigtige beslutningsgrundlag for at få opdateret virksomhedens profil. Vi skal som branche være meget bedre til at skære ind til benet, forstå virksomhedens DNA og oversætte det til klare, kontante budskaber og visuelle udtryk samt sammensætte de helt rette mediemix – og ikke være bange for at skære overflødigt fedt fra i processen. Og kunderne har krav på at få et klart overblik over de økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser. Så er vi helt overbeviste om, at mange flere virksomheder er klar til at få gjort noget ved ubalancen mellem det, de rent faktisk står for i dag, og det de signalerer gennem deres kommunikationsplatform.

Write a Reply or Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

HOVEDERNE PÅ BLOGGEN

Velkommen til idworkernes kreative åndehul, hvor vi viser, hvad der undrer og inspirerer os.

Her er det resultatorienterede afløst af forundring, frihjul og flæskeroulade. Hvis du vil se vores designløsninger, må du besøge idworks.dk – her på bloggen kan du lære hovederne bag løsningerne lidt bedre at kende.