Nogle gange er det bare rart, når mennesker tør tale uden at pakke det ind.
Ud over respekten fra os der elsker god smør, er annonceserien fra Lurpak i øvrigt også kommet med i denne Hall-of-fame samling, med flere gode eksempler gennem tiden.
Så var det jo, at jeg skulle skive blogindlæg… Nåh… Men hvad skal jeg skrive om? Skulle det være, at solen endelig er vent tilbage til det grå Danmark, og det er blå himmel udenfor. Nej, den forsvinder jo alligevel igen, så det er en nok stakket frist, selvom vi er trådt ind i foråret. Nej, det skal være noget der er kreativt. At Granhøj Dans, på den anden side af vej har fået nyt skilt. Nej, også kedeligt. At Kenneth Bruun har droppet sit maraton – for nemt… At Lisbeth snart skal lave opvisning med sit gymnastikhold (krise!) Nej… At der er blevet tegnet kaniner og mælkebøtter i mødelokalet og Einstein venter inde i tegnestuen…
Næh – total brainfreeze, jeg ved det ik… Men kan da bringe et billede!
De seneste måneder har rejseselskaberne formentlig brugt meget store summer på annoncering, i forsøget på at give os alle lyst til at købe en rejse til de lidt varmere himmelstrøg. Men i forhold til en dyr tv-reklame, når jeg sidder i min varme sofa, vil jeg tro, at jeg vil være noget nemmere at overtale, hvis jeg kom ned til en snedækket bil en tidlig morgen. Godt tænkt!
Kilde: facebook.com/guerillamarketing.dk
Som I kan se på nedenstående billede, har vi en stor men også meget kedelig kælder. Derfor har vi på tegnestuen besluttet, at den lige skal shines lidt op, så vi faktisk får lyst til at bruge den!
Jeg tænker med det samme belysning – det kan redde et hvert hjem. Jeg går derfor straks i gang med at finde inspiration på hjemmelavede lamper. Jeg falder ret hurtig over de fede origami lamper, som er begyndt at dukke op rundt omkring.
Ovenstående lampe er håndlavet i Scheveningen i Holland af designerne Nellianna van den Baard og Kenneth Venenbos. Tjek dem ud her.
Jeg synes de er super fine, men prisen er også derefter (ca. 450 – 1.070 kr.) Æv!
Sådan en må man da kunne lave selv – og ja – det kan man faktisk! Jeg fandt nemlig denne side, som viser hvordan en af lamperne skal foldes! Godt nok er den på hollansk, men så er det jo godt vi har google translate:)
Slutresultatet af kælderen må I desværre vente med at se til i næste uge:)
Til alle jer der elsker alle former for origami, så kan du finde fede opskrifter her. Der er også denne side, som Sofie har fundet!
God weekend derude
Ordspillet er blevet flittigt brugt gennem tiden. Nok mest markant og husket herhjemme er Uffe Ellemanns udtalelse, efter at Danmark først havde stemt nej til Maastricht, og derefter vundet EM i fodbold. Men han byttede rundt på betydningen og udtalte: “If you can´t join them, beat them”.
Med devisen ”If you can´t beat them, join them” har nutiden også taget imod udfordringerne i dagligdagen. Gode som dårlige. Facebook købte for eksempel Instagram i 2012, da de ikke kunne ignorere Instagram voksende antal brugere og fordi kernefunktionen i det mobile medie udfordrede selve rygraden i Facebook, nemlig Photosharing.
Man kan sige, det er en helt anden forståelse cykelryttere, og ikke mindst Lance Armstrong har af ordsproget. Udtalelsen om, at han jo ikke kunne havde vundet sine 7 titler uden at være dopet, får igen solen til at stå meget lavt over sportens renommé. Det får heller ikke ligefrem sponsorerne til at stå i kø.
Så det er ikke altid, man bare skal følge med strømmen. Nogle gange er det bedre at gå sine egne veje med Uffe Ellemanns devise: If you cant´ join them, beat them.”
Det er ikke nogen hemmelighed at B&O har haft problemer i mange år. Hvor B&O engang stod for det ypperste når man snakkede designerelektronik og hi-fi, så har virksomheden åbenlyst haft problemer med at følge med, i en tid der er præget af fladskærme, smartphones, iPods og anden elektronik der lægger vægten på design, samtidig med at priserne er blevet mere og mere tilgængelige for almindelige mennesker. For hvorfor give 50.000+ for et fjernsyn, i en B&O designet skal, når du kan få samme fjernsyn i en mindst lige så godt designet skal, men med Panasonic (eller hvem det nu er der leverer tv dele til B&O) skrevet udenpå, til under en tredjedel af prisen?
Nu har B&O altid appelleret til folk med penge, der også ikke har noget imod at vise at de har råd til B&O. Men den typiske B&O kunde er også interesseret i, og sætter pris på, godt design. Og i en verden hvor mainstream elektronikvirksomhederne, med Apple i spidsen, har øget deres fokus på design, bliver det sværere og sværere for virksomheder som B&O at konkurrere på produktdesign, og samtidig retfærdiggøre en premiumpris der ligger så langt over konkurrenternes. Hvis man skal være lidt grov, så kan man sige at, et B&O der ikke sætter dagsordenen på design, kun har en potentiel målgruppe blandt mennesker der a) har penge, b) vil vise at de har penge, og enten c) er ligeglade med design eller d) ikke har sans for godt design. For godt design kan man ikke ligefrem sige at B&O har spyttet ud i de senere år. Nu er opfattelse af hvad godt design er, selvfølgelig en subjektiv størrelse, men vi kan vist alle blive enige om at B&O’s mobiltelefon Serene ikke var et eksemplet på banebrydende industrielt design. Tingsten minder mig om et gammelt rejsevækkeur, jeg engang havde…
Hvis Serene var et designmæssigt lavpunkt i B&O’s historie, så har de trods alt forsøgt at gå nye veje, senest med en brand extension som de kalder B&O Play, der skal appellere til en lidt yngre målgruppe. Og jeg må da også indrømme at designet på Play produkterne er, sammenlignet med Serene, et kæmpeskridt i den rigtige retning, selvom jeg personligt ikke savler over noget bestemt i udvalget. Men kan tilskrives smag og behag, og det faktum at jeg personligt aldrig har været nogen stor B&O tilhænger, måske fordi jeg, som færing ikke har det samme følelsesmæssige forhold til B&O.
På trods af de gode intentioner, nye strategier, brand extensions og hvad man ellers har fundet på, i et forsøg på at vende skuden, så kan vi i dag læse på Bureaubiz at planen ikke er gået som forventet. Men trods det melder topchef Tue Mantoni følgende ud:
Tue Mantoni afviser, at hans masterplan vakler, men siger, at den blot er forsinket og kommer til at tage seks år i stedet for fem år.
Ifølge topchefen klarer B&O sig planmæssigt på fire ud af seks områder.
De fire områder er større fokus på akustik, flere nye produktserier, mere effektiv produktudvikling og hurtigere eksekvering i hele organisationen.
Nu giver artiklen på Bureaubiz ikke nogen nærmere uddybelse af hvad Mantonis masterplan går ud på, men alligevel er der én ting der godt kan undre mig, både når jeg læser artiklen men også i høj grad når jeg tænker på B&O’s håndtering af deres brand.
Et B&O produkt handler ikke om produktet, det handler om meget mere end det. Når man forlanger så mange penge for sine produkter, så skal der følge noget identitetsskabende med i kassen. Ligesom den typiske Apple kunde gerne vil opfattes som del af en ung, trendy og urban version af det moderne menneske, så vil den typiske B&O kunde gerne opfattes som en forbruger med en forfinet sans for design. Og hvis ikke B&O’s produkter leverer det, så vil alle B&O produkter fremover kun appellere til rige snobber med dårlig smag. Grove ord, ganske vist, men pointen er at B&O’s grundlæggende problem kan ikke løses med “flere produktserier, mere effektiv produktudvikling og hurtigere eksekvering i hele organisationen” eller ved at nedsætte “en taskforce, der skal identificere forhandlere, der præsterer dårligt og få afsluttet samarbejder med dem eller finde en anden holdbar løsning.
Efter min, iøvrigt helt personlige, mening, så er diagnosen klar; Bang & Olufsen har en alvorlig sygdom, som bunder i at brandet B&O har mistet hovedparten af sin betydning og styrke, og dermed sin eksistensberettigelse i den moderne forbrugers bevidsthed.
Med mindre man begynder at behandle årsagen til sygdommen, istedet for symptomerne, så vil et elsket dansk brand lide en langsom, men sikker død. Så, for B&O, og alle danskeres skyld, håber jeg på at tue Mantonis masterplan indeholder et længere kapitel om hvordan man får genetableret styrken i B&O’s brand i vores alle sammens bevidsthed.
Læs artiklen på Bureaubiz her.
Nogle gange kan kommunikation være svært. Specielt hvis man har noget man virkelig gerne vil fortælle til en person, som bare ikke er tilstede, til at høre efter.
Som eksempelvis, når man opdager at en person har parkeret så dårligt, at det næsten må være bevidst for at irritere dig og alle andre. Men i stedet for at brænde inde med det, kan du nu sikre dig at personen modtager dit budskab, med et sæt fortrykte kort – til kun 18 dollars.
Vi vil overveje at lave en dansk udgave, så hvis du er interesseret kan du kontakte Petur direkte;) Ellers kan de engelske kort købes her.
Hvis du lider af mindre temperament, og følger fucking-flink-filosofien, findes kortene også i en mere rosende udgave her.
Nå ja, og så rigtig glædelig jul i øvrigt. Vi ses til næste år…
Det er vigtigt at ledelsen går forrest, og viser sig som det gode eksempel. Derfor valgte både Kim og Jan at løbe med sejren, da vi til firmajulefrokosten i fredags kastede os ud i et spil Twister.
Dagen havde i forvejen budt på alt fra mit første besøg på kunstmuseet ARoS (som i øvrigt mindede en smule om svømmehallen i Ikast) – for at se de to kunstudstillinger af Tony Matelli og E. Munch – til sushi med bælter, glögg, sang og alle mulige former for underholdningsindslag sammenbrygget af medarbejderne selv.
Som en lille remindre til Petur, så er der her et link til rejseplanen, så han muligvis får nemmere ved at finde hjem næste gang (;
// Praktikanten med den store iMac (Annemette)
Peturs yngste datter er overbevist om at det er ham der er manden bag Gangnam Style, og vi kan kun give hende ret.
Se videoen her
Om ikke andet, så kan vi i hvert fald godt se ligheden, og nummeret er da også blevet bedre i mine øre:)
God weekend til jer alle
Så er mine 8 ugers praktik hos IDWORKS forbi og arbejdslivet i reklamebranchen fortsætter et nyt sted i næste uge. Praktikopholdet har budt på nye arbejdsprocesser og anderledes cases, hvilket bestemt medfører at min kuffert er blevet fuldt med mere erfaring og et skarpere designindblik.
Mine erfaringer, før jeg startede hernede, var meget baseret på online webdesign og Photoshop. For at skabe ny viden og flere udfordringer
har arbejdsopgaverne derfor været mere fokuseret på printmediet og InDesign. Dette har medført, at laserprinteren er blevet min største fjende på kontoret. Fejlmeldinger, indstilling af papir, papirstop og det evige problem med at skærmbilledet ikke ligner printerbilledet.
Mit afskedsråd må derfor være, at selvom du mener at dit billede ser færdigt ud og du ikke kan finde nogen fejl på skærmen, så skal du
altid forvente det værste når du printer billedet. De rigtige udfordringer er slet ikke engang startet, før du har trykket på print-knappen…!
Fredagens link bliver derfor en hjemmeside med speciale i at samle fejl i alverdens billedmaterialer. At afsenderen dog ikke har opdaget disse fejl, inden materialerne er blevet offentliggjort, er nok ikke kun printerens skyld.
